Forside Meddelelse Sitemap Links Salgskontorer Kontakt
Velkommen
Om Trelleborg
”0-energi-huset”®
Byggesystem 3000
Leveranceformer
Medbyg
Medbygtilbud
Planløsninger
Indeklima
Varmeanlæg
Vedligeholdelse
Garanti
Følg en medbygger
Grønlandshuse
Sande Bjælkehuse
Dansk Bindingsværk
Danbo huset
Arkitekttegnede huse
Træhuse
Lavenergihuse
Galleri
Prøvehuse
Åbent hus
Varmeanlæg

Selv det bedste 0-energi-hus fra Trelleborg har behov for opvarmningsmuligheder til særlig kolde perioder, hvor gratisvarme og solindfald ikke dækker hele varmetabet. Der er i dag en række forskellige varmeanlæg, der med fordel kan anvendes – Trelleborg anbefaler som udgangspunkt, at 0-energi-huset forsynes med varmepumpeanlæg til forsyning af varme og varmt brugsvand.

Dobbeltvarmepumpe med med jordvarmekreds, brugsvandsvarmepumpe og solvarme
I samarbejde med firmaet Genvex har Trelleborg fået udviklet et særligt varmepumpeanlæg, vi benævner Dobbeltvarmepumpeanlægget. Anlægget består af to aggregater med tre funktioner; dels en brugsvandsvarmepumpe, der normalt tilsluttes et mindre solfangeranlæg, og dels et ventilationsanlæg med integreret mikro-jordvarmepumpe. Ventilationsanlægget styres med en central og programmerbar styring, der bl.a. giver mulighed for variabel ventilation. Jordvarmepumpen tilsluttes et lavtemperatur-gulvvarmesystem med individuel, trådløs styring. I stueetagen anvendes gulvvarmeslanger nedstøbt i beton, og på 1. salen anvendes særlige varmefordelingsplader under de svømmende trægulve. Temperaturregulering af gulvvarmesystemet i stueetagen sker relativt langsomt, hvorimod reguleringen på 1. sal sker hurtigt. Trelleborg anbefaler derfor, at anlægget programmeres til natsænkning på mindst 3 °C på 1. sal og fastholdt temperatur i stueetagen. Jordvarmepumpen er forsynet med et suppleringsvarmelegeme til anvendelse i spidsbelastningsperioder. Såfremt gulvvarmesystemet udføres med såkaldt Climate Controller, kan jordvarmekredsen anvendes til aktiv køling om sommeren, hvor simpel varmeveksling mellem jordvarmekreds og gulvvarmesystemet kan afkøle huset med op til 4 °C, hvilket giver en væsentlig forøgelse af den termiske komfort i sommerhalvåret. Dobbeltvarmepumpeanlægget er pt. det anlæg, der har den bedste totaløkonomi, hvad angår etablering og drift. Skal huset klassificeres som lavenergihus klasse 2015, anvendes der normalt et dobbeltvarmepumpeanlæg med solvarmetilslutning.

Luft-til-vand varmepumpe
Et prisbilligt alternativ til jordvarmepumpen er luft-til-vand varmepumper, der består af en udedel, der normalt placeres i form af en mindre stander foran huset, og en indedel, der består af en varmeveksler og en varmtvandsbeholder. Anvender man denne form for varmepumpe, skal huset forsynes med et vandbårent anlæg, f.eks. et traditionelt radiatoranlæg eller et gulvvarmesystem. Driftsomkostningerne er normalt lidt højere end ved en jordvarmepumpe, men anlægsomkostningerne er til gengæld noget lavere.

Kollektiv varmeforsyning
Såfremt der bygges i et område med kollektiv varmeforsyning, dvs. naturgas eller fjernvarme, er reglerne således, at lavenergihuse har krav på fritagelse. Ved tilslutning til fjernvarme bliver bygherre belastet af en fast årlig afgift, der i visse områder udgør 5-10 gange omkostningen til det egentlige varmeforbrug. I disse områder er fjernvarme fuldstændig uinteressant. Er fjernvarmen derimod billig, kan den være et godt alternativ til varmepumpeløsninger og hvad angår anlægsomkostninger, bliver der ligesom ved anvendelse af naturgas, meget lavere omkostninger til etablering af varmeanlæg. Ved opvarmning med naturgas eller fjernvarme anvendes normalt gulvvarme i stueetagen og radiatorer på 1. sal, der naturligvis også kan forsynes med gulvvarme. Naturgas og fjernvarme giver ikke mulighed for aktiv køling via varmefordelingssystemet.
Såfremt et hus med kollektiv varme skal klassificeres som et lavenergihus klasse 2015 vil det normalt være nødvendigt, at forsyne huset med solceller. Trelleborg tilbyder  0-energi-huset  i lavenergiklasse 2015 med fjernvarme og solceller.

Brændeovn
Etablering af en lille brændeovn med gode reguleringsmuligheder er under alle omstændigheder en rigtig god idé i et 0-energi-hus, hvor hovedparten af den årlige varme ret beset forbruges på relativ få dage i løbet af vinteren. Ved anvendelse af brændeovn kan man på en særdeles økonomisk måde dække en stor del af dette behov uden at skulle fyre særlig ofte eller særlig meget. Vi anbefaler, en så lille brændeovn som mulig dvs. 3-5 kW og helst med eget friskluftindtag.

"0-energi-huset" - Fakta

Læs om Trelleborgs ”0-energi-hus”®, herunder lavenergihuse, energi-forbrug, varmegen-vindingsanlæg m.m.

Læs mere...
Fakta om holdbart træ

Det danske klima udsætter trækonstruktioner for meget fugt, og det er derfor nødvendigt at stille store krav til træs kvalitet og holdbarhed.

Læs mere...
Velkommen til åbent hus
Vi afholder åbent hus arrangementer over hele landet. Kom og se vore prøvehuse eller se huse under opførelse.
Læs mere...
Energimesse i Paris

Som udbyder af energieffektive huse i Danmark er Trelleborg inviteret til Paris.

Læs mere...
Trelleborg Helårshuse – Fritidshuse A/S - Møllehuset - Frederiksdalsvej 355 - 2800 Kgs. - Lyngby - +45 45 85 44 55
Web & CMS udviklet af Cure4Design