Materialer & tilvalg
Dit hus skal være dit. Med Trelleborg har du stor frihed til at sætte dit personlige præg inden for rammerne af vores byggesystemer og nøje udvalgte komponenter.
Vælg de materialer, der passer til dig
Materialevalgene træffes tidligt i processen – typisk inden projekttegningerne udarbejdes – fordi de har direkte indflydelse på husets CO2-belastning, og dermed indgår i de lovpligtige LCA-beregninger, er en nødvendig del af en byggesag. Vores byggerådgiver guider dig gennem de muligheder vi tilbyder, så du både får det udtryk, du ønsker, og et hus der lever op til alle myndighedskrav.
Udvendige materialer
Facadebeklædningen er af væsentlig betydning for husets visuelle udtryk. Hos Trelleborg arbejder vi primært med træ, og tilbyder flere forskellige facadebeklædninger i svensk fyrretræ fra de midtsvenske skove. Lokalplaner kan kræve anvendelse af skalmur, og det har vi også løsninger på. Du vælger selv det udtryk, der passer til din smag og ind i dit lokalmiljø.
Tagbelægningen vælges ligeledes tidligt, da der skal være redegjort for det i byggeansøgningen og da det påvirker de lovpligtige LCA-beregninger. Vi rådgiver om fordele og ulemper ved de forskellige løsninger.
Vinduer og døre
Vinduesudformning og placering spiller en stor rolle for både husets udtryk og lysindfald. Vi tilbyder en bred vifte af vinduestyper og kan rådgive om, hvad der giver det bedste lysindfald og den bedste funktionalitet i netop dit hus.
Indvendige aptering
Lofter og gulve skal der også tages stilling til på et tidligt tidspunkt, og det vil normalt være beskrevet i entrepriseaftalen mellem dig og Trelleborg. Valg af fliser i bad og bryggers kan tåle at vente lidt, men bør under alle omstændigheder ske i god, så det ikke forsinker murerens arbejde.
Tekniske anlæg
Jordvarmepumpe, luft-vand varmepumpe, solceller og ventilationsanlæg – valget af tekniske installationer har stor betydning for dit hus energiforbrug og din daglige komfort. Vi har indgående kendskab til energitekniske løsninger, og rådgiver om, hvad der passer bedst til dit hus og din byggegrund.
Køkken og inventar som garderobeskabe, badeværelseselementer og bryggersindretning er altid bygherres eget valg og leverance.
Trelleborg har aftaler med udvalgte leverandører, der tilbyder attraktive rabatter til vores kunder.
